Hun har spået om fremtiden i Mærsk og kommer nu med en ubekvem forudsigelse om, hvad der venter os

Man kan ikke spå om fremtiden. Det slår Daria Krivonos fast tidligt i interviewet. Men man kan forberede sig på den – og det er nødvendigt. For de kommende ti år bliver væsentlig mere usikre end de seneste ti. Lige nu indretter vi os ofte ud fra, hvordan vi godt kunne tænke os, at verden udviklede sig – men spørger man Daria Krivonos, bør vi forvente det værste. Selvom det er ubekvemt, skal vi også berede os på de ubehagelige scenarier, lyder budskabet. Men hvad sker der da i den fremtid, man ikke kan spå om? Det har Berlingske forsøgt at få svar på og inviteret sig selv indenfor hos tænketanken Instituttet for Fremtidsforskning, hvor Daria Krivonos er administrerende direktør. Svaret findes i en tour de force gennem geopolitik, sikkerhedspolitik og teknologisk udvikling – eller mangel på samme – som kommer til at definere verden af i morgen. Farligt og ukomfortabelt Daria Krivonos har i en årrække stået i spidsen for at lave risikovurderinger i shippinggiganten A.P. Møller - Mærsk. Nu står hun i spidsen for en tænketank, der arbejder med og for danske og internationale virksomheder. Et erhvervsliv, der hungrer efter vished, lyder det. En nyligt offentliggjort undersøgelse fra tænketanken viser, at danske topledere generelt ser positivt på fremtiden. Tre fjerdedele føler sig endda rustet til fremtidens udfordringer. Når det kommer til forandringer i form af krige, konflikter, makroøkonomi og sikkerhed, er historien dog en anden, viser undersøgelsen. Og det er problematisk, mener Daria Krivonos, der eksemplificerer sit budskab med en historie fra et møde med en række erhvervsfolk, der i et opstillet scenario skulle vurdere, hvorvidt Vladimir Putin om fem år fortsat er leder af Rusland. Få mente, at Putin ville forblive præsident. Det er i dag to år siden. »For mig var det et vink med en vognstang. Den største risiko, vi har som mennesker, men især som virksomhed og beslutningstager, er, at det selv i vores mest intellektuelt åbne øjeblikke er ubekvemt at tale om udsigter, vi ikke bryder os om. Vi forveksler det ønskede med det mest sandsynlige.« »Og det er pissefarligt,« tilføjer Daria Krivonos. Selvom det er positivt, at de fleste af os i udgangspunktet ser lyst på fremtiden og måske endda står op om morgenen i troen på, at dagen bliver bedre end den foregående, bør beslutningstagere ændre deres tilgang, hvis vi skal ruste os bedre til de kommende år. »Når det handler om at træffe store beslutninger, skylder vi os selv at blive komfortable med det ukomfortable,« siger hun. Hvor kom det fra? Det er dog »usikkert, hvor usikker fremtiden bliver«. Men håb er som bekendt ikke en strategi. Derfor handler det ifølge Daria Krivonos om at se ændringer og risici i tide. »Der er ikke nogen, der kan spå om fremtiden. Det har vi lært på den hårde måde mange gange,« siger hun. På ledelsesgangene bør det derfor ikke være et spørgsmål om »hvad nu«, men i stedet »hvad nu, hvis«. Så når vi som samfund taler om, hvordan krigen i Ukraine kan udvikle sig. Og når vi taler om, at Europa skal stå på egne ben og flytte hjemmefra, fordi USA øjensynlig ikke længere kan eller vil påtage sig rollen som verdens leder, bør vi berede os på alle mulige – eller hvert fald plausible – udfald. Her er et af problemerne, at når Europa ser sig selv i spejlet, ser kontinentet sig selv som for 20 år siden, mener hun. At spejlbilledet måske er en vrangforestilling, blev med syvtommersøm slået fast af den stærkt omtalte Draghi-rapport, hvor den tidligere europæiske centralbankchef og tidligere italienske statsleder Mario Draghi konstaterer, at USA og Kina fører massivt, når det kommer til udviklingen af den teknologi, der i fremtiden vil skabe vækst og velstand. Her anfører Daria Krivonos, at der fra Kinas side er spillet med åbne kort. Der har styret for ti år siden udpeget en række teknologier, som landet vil være førende inden for. Hun fremhæver også, at flere efter genvalget af Donald Trump som præsident erklærede sig overraskede. Det samme skete, da briterne valgte at forlade EU. Eksempler, som ifølge Daria Krivonos illustrerer en manglende lyst til at tage højde for det ubekvemme – selvom det er sandsynligt. »Vi tager os til hovedet og spørger, hvor alt det kom fra. Det har været rimelig åbenlyst. Vores overraskelse overrasker mig,« siger hun. Fremtiden er her Spørgsmålet er, hvad vi så allerede nu bør tale om – og kommer til at tale om. Daria Krivonos har en række bud. Vi må blandt andet indstille os på, at vores rolle i rummet bliver en dagsorden. For rummet er blevet en ny kampplads. Ikke mindst fordi kritisk infrastruktur som internet, telefoni, navigation, national sikkerhed, vejrudsigter og klimamodeller betyder, at vi som samfund er dybt afhængige af, hvad der sker i rummet. Der er underforstået udsigt til et nyt rumkapløb. Her er spørgsmålet, hvem der får investeret i astrofysikere og ingeniører først og bedst. Men mens rumkapløbet i 1950erne og 1960erne var en kamp mellem stater – Sovjetunionen og USA – er det i dag også private aktører, der nu og fremover deltager. »Lige nu ryger europæiske astronauter afsted med udstyr fra en excentrisk milliardær,« siger Daria Krivonos og henviser til Tesla-stifteren Elon Musk. Med over 3.300 aktive Starlink-satellitter og mange tusind flere på vej har han som ejer af det amerikanske SpaceX på blot fire år sendt flere satellitter i kredsløb om Jorden, end verdens lande i alt sendte op fra 1990 til 2015. Det viser en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier. »Hvis vi om ti år står med en afhængighed i en kritisk sektor, skal man nok ikke være så overrasket,« konstaterer Daria Krivonos. Ikke kun rummet bliver en dagsorden. Om ti år taler vi eksempelvis ikke kun om vores relation til Kina, men til hele Sydøstasien, lyder en anden af forudsigelserne. Også Rusland kommer fortsat til at fylde, og her bliver spørgsmålet, hvordan forholdet mellem Europa og Rusland skal være – måske på den anden side af fred. Verden vil se anderledes ud, hvis Europa ikke længere har en ydre fjende i form af Rusland. Særligt hvis Europa og USA til den tid ikke nødvendigvis danner fælles front. Det kan blive et EU med mange ydre fjender, hvor ikke alle EU-lande nødvendigvis ser på eksempelvis Kina, som de gør på Rusland, forudser Daria Krivonos. »Det kan blive en overraskelse, at EU risikerer at stå med fredsduer i hånden, men være uenige om alt muligt andet. Euforien kan meget nemt blive udskiftet med en splittelse, som vi allerede nu kan begynde at forberede os på,« siger hun. Vær beredt Årsagen til, at de ubekvemme forudsigelser ikke håndteres i tide, er ifølge Daria Krivonos, at nationalstater og virksomheder blot ser fremtiden som vigtig, men ikke akut. Og vi foretrækker og forventer grundlæggende status quo. Hvad beslutningstagere ved fra fortiden, tages ofte med i deres betragtninger, og vi forlænger verden med brædder, når der kigges på fremtiden, lyder det. Adspurgt, hvad der er konsekvensen ved ikke at tage højde for såkaldte ubekvemme sandheder, svarer hun: »Konsekvensen er enten, at man er eksponeret for risici, der er unødvendige, eller at man går glip af forretningsmuligheder,« siger Daria Krivonos og uddyber med en analogi. »Hvis ikke du får trænet op til et maraton, bliver du enten skadet, eller også kommer du sidst.« Derfor ser hun, at en række virksomheder risikerer ikke at kunne stå distancen. For de fleste politikeres og erhvervslederes strategier tager ifølge hende udgangspunkt i, at hvert fald nationale forhold bliver bedre, og økonomien eller virksomheden vokser. »Der er ikke nogen, der forestiller sig, at tingene bliver værre, men vi har regression meget oftere i samfundet, end vi selv er klar over,« siger hun og vender igen tilbage til rumkapløbet for over et halvt århundrede siden. Hun peger på, at der – fra den første mand blev sendt ud i rummet, til Neil Armstrong stod på Månen – blot gik otte år. »Men vi har ikke været tilbage på Månen siden. Det gik i stå. Der er sket meget i rumkapløbet, men vi har ikke været tilbage,« siger Daria Krivonos og tilføjer: »Havde man set på den teknologiske fremskrivning, havde man sagt, at kapløbet vil fortsætte. Men de drivende kræfter fortsatte ikke.« Et eksempel på, at verden sjældent udvikler sig som forventet. I samme åndedrag nævner hun nedtursramte virksomheder som Kodak, Blockbuster og Nokia. Selskaber med ledelser, der øjensynlig ikke evnede at forudse det ubekvemme og forberede sig på andre udfald end hidtidige succeser. »Der sad kompetente mennesker i de selskaber, men der må være samtaler, de ikke har haft, for at blive taget så meget på sengen,« siger Daria Krivonos og understreger, at selvom scenarier kan være ubehagelige, kan de sagtens være plausible og fortjene vores opmærksomhed. https://www.berlingske.dk/virksomheder/hun-har-spaaet-om-fremtiden-i-maersk-og-kommer-nu-med-en-ubekvem